En dejlig søndag

af Jeppe Egendal 5. februar 2012 13:01
Søndag formiddag stod Claus, Jens og Jeppe 
godt pakket ind i tørdragter med tilhørende varme underdragter og skiundertøj og betragtede bølgerne ud for Marselisborg havn. Grødis 15-20meter ud lagde en naturlig dæmper på bølgerne, der nærmes dovent skvulpede op mod stranden. Fornemmelsen af at stå i det 30 cm. tykke lag af grødis var helt speciel og meget interessant. Det samme var fornemmelsen af at dykke ned igennem islaget. Under isen var vandet relativt klart og temperaturen steg til 1 grad C, så vi kom næsten til at svede.

Efter 20 minutters dykning steg vi op igennem grøden igen, og oppe på land frøs vores dragter og udstyr med det samme, så det var lidt mere besværligt at få skiftet. Endelig tid til kaffe, men ak og ve, den smagte stadig af afkalker, trods 4 skyl med rent vand. Ny kaffemaskine, tak!!!

en god måde at begynde søndagen på.

Jeppe


 

 

Tags: , , ,

Kategorier: Aktivitet

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg