Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Klubaften med det hele.

af Peter Riis Mågård 4. februar 2020 09:30

Der var flere særskilte arrangementer i klubben i går aftes. Først bestyrelsesmøde hvor der blev drøftet ”udflytningsplanerne” for perioden for istandsættelse, eller hvor og hvordan skal vi bo. Så er der (forhåbentligt J) godt nyt for Humberen og motoren. Den bliver gjort klar til test i weekenden. Herudover lidt om 5* KVAK og det løft det har givet klubben, fastholdelse og inklusion af nye medlemmer, samt en oprydningsdag. Sidste er vist allerede kalendersat .

Så blev det klubaften hvor der var et godt fremmøde til både 5* KVAK, lektion 2 og ikke mindst månedens øl. Aktivitets- og barudvalget serverede en kold Lottrup US Dark Ale. En ganske god mørk Ale.
Der kom desuden to potentielt nye medlemmer på besøg. Forkvinden viste dem rundt og fortalte lidt om klubben. De overværede aftenens lektion, og umiddelbart var dette ikke afskrækkende J

Der blev som sædvanligt fortalt anekdoter og delt ud af erfaringer.

Lige et headsups på at NITROX anlægget formegentlig skal have serviceret O2 sensorerne, så der kan ikke fyldes NITROX i øjeblikket. MAT udvalget er på sagen.

Der var ialt mødt 14 KVAK'ere op.

Tags:

Kategorier: Beretning | Nyhed

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg