Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Svømmehal

af Mette Wraa Nielsen 5. februar 2020 08:09

 

Kvak har svømmehalstid hver fredag fra kl. 20.00 - 22.00 i Lyseng Svømmehal, som frit kan benyttes af alle vores aktive medlemmer.

Det betyder, at du må gå i vandet kl. 20.00 og du skal forlade vandet senest kl. 22.00.  Omklædning, bad mv. kan gøre inden og efter.

 

Michael Heilbuth er Kvaks svømmehalsansvarlige. Han sikrer, at vi får bestilt svømmehallen hvert år, at kalenderen på hjemmesiden er opdateret med hvornår vi har svømmehallen og evt. aflysninger, hvis svømmehallen er optaget til anden side.

Så derfor bør du altid se om svømmehalstiden fremgår af kalenderen inden du begiver dig derud.

 

Vi har en nøglebrik til svømmehallen, der ligger i klubben, og det er en god idé at huske den, da dørene låser om aftenen. Derfor kan det være en fordel, at du annoncerer, at du tager i svømmehallen ved at tilmelde dig på hjemmesiden samt evt. skrive det på FB, så andre klubmedlemmer ved at du tager i svømmehallen.

 

For at benytte svømmehaller i Århus Kommune, er Kvak pålagt, at der altid er en tilstede, der har et gyldigt sikkerhedsbevis til svømmehallen.

 

Et sikkerhedsbevis er gratis at anskaffe. Det kræver blot, at du deltager og gennemfører Århus Kommunes Sikkerhedsprøve, som afholdes ca. 30 gange årligt. Du skal kontakte Michael Heilbuth for at blive tilmeldt.

 

Den består afTeoridelen omfatter alarmering og førstehjælp relateret til svømmeulykker, gennemgang og brug af svømmehallernes redningsudstyr.

  1. Svømmedelen skal gennemføres iklædt T-shirts og shorts, der må ikke benyttes svømmebriller.
  2. 200 m svømning, de første 50 meter med hovedet over vandet.
  3. Stort bevis: Dykning til bassinets største dybde, eller hvis det ikke er muligt 15 meter undervandssvømning på to meters dybde, hvilket er gældende på dybder fra to meter og opefter.
  4. Lille bevis: Dykning på to meters dybde.
  5. Bjærgning 25 meter af person (bevidstløs) personens luftveje skal være fri af vandet.
  6. Ophaling af person på kant. Efter ophaling lægges personen i stabilt sideleje.
  7. Under punkt 6 og 7 skal personen være af mindst samme højde/drøjde som prøvetager.

 

Bestyrelsen vil gerne opfordre alle vores aktive medlemmer til at deltage på og gennemfører sikkerhedsprøven.

 

Kvak råder kun over det runde, dybe spring-bassin i tidsperioden, dog må vi som ofte gerne benytte os af de øvrige bassiner. Spørg evt. den person, som er ansvarlig for de øvrige bassiner, de er som regel flinke.

 

Når vi er i svømmehallen, kan der være andre i de øvrige bassiner. De kan være nysgerrige på os og vores udstyr. Derfor vi vi gerne opfordre dig til at være en god ambassadør for Kvak. Svar venligt på spørgsmål. Sig fra på en venlig måde, hvis det bliver for meget. Og vis dem, at Kvak er verdens venligste dykkerklub. Husk at måske en dag, vælger de Kvak, fordi de mødte dig!

 

Derudover vil vi opfordre til at benytte svømmehallen så ofte som det er muligt. Det holder dine færdigheder ved lige, når du måske ikke når helt så meget i åben vand, som du kunne ønske dig. Det er et godt sted at starte efter en pause, og efter en travl uge på arbejdet, sikre det at du får skuldrene ned, sover godt og starter weekenden med et smil.

 

Vi ses i Lyseng😊

 

Attachment.png

Tags:

Kategorier:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg