Dykkerklubben Bunden og Kvak fusionerer!

23. marts 2024 13:06 , af Christian Emil Larsen

Dykkerklubben Bunden og Kvak fusionerer! Det har været på tegnebrættet i et stykke tid, og nu er det endelig blevet en realitet. Efter en ekstraordinær generalforsamling i vores gode nabolagsklub, blev beslutningen taget om at gå sammen og skabe en stærkere, mere forenet dykkerfamilie. Vi byder 13 dejlige og aktive dykkere velkommen i vores klub, og vi håber, at I alle vil tage godt imod dem.

Mandag d. 15. april har supermand Jeppe slået et fyraftensdyk. Det er en oplagt chance for at få hilst på alle de nye medlemmer og få vasket lidt af støvet af dit dykkergrej.

Vi glæder os til at se, hvad denne fusion vil bringe af spændende nye muligheder og eventyr for vores medlemmer. Sammen er vi stærkere! 💙🌊 #Dykkerfusion #StærkereSammen